WordPress hastighedsoptimering

Guide til WP hastighedsoptimering

Du er også velkommen til at læse vores WordPress hastighedsoptimeringsguide der regner sig godt til begyndere

Forneden bliver du klædt godt på.

WordPress hastighedsoptimering – 7 steps til en hurtig hjemmeside

Vidste du, at efterhånden som indlæsningstiden af et website går fra 1 til 3 sekunder, stiger sandsynligheden for, at brugeren forlader websitet med 32 %? Og går der 5 sekunder, stiger risikoen for, at brugeren forlader dig med 90 %. Går der 10 sekunder, stiger sandsynligheden med hele 123 %.

Det er alt sammen baseret på en undersøgelse fra Google.

Selvom at det er en smule firkantet stillet op, og at der selvfølgelig altid vil være nuancer, så kan man alligevel roligt konkludere, at risikoen for at brugeren forlader dit website stiger markant i takt med, at indlæsningstiden stiger.

Det er samtidig et glimrende fingerpeg om vigtigheden af page speed og WordPress hastighedsoptimering, og hvordan det har relevans for brugeroplevelsen på et website i det hele taget.

Det er altafgørende, at du har et website, der loades så hurtigt som muligt – både for brugeroplevelsen og for SEO. Men hvordan bærer man sig egentlig ad med det?

Hvordan måler jeg min WordPress hjemmesides hastighed?

Inden du foretager dig noget som helst, er det vigtigt, at du lige danner dig et overblik over, hvor slemt eller fornuftigt det egentlig står til med din hjemmesides page speed.

Til det formål er der flere forskellige værktøjer, du kan gribe fat i:

Pingdom

GTmetrix

Google PageSpeed Insights

Du smider ganske enkelt bare din hjemmesides URL ind i feltet “URL” på dét af de tre værktøjer, du foretrækker at bruge, og så sætter du analysen i gang.

Herefter vil du få en page speed rapport, der – afhængig af værktøj – giver dig en oversigt over forskellige parametre, som er vigtige, når vi snakker hastighed, og derudover bliver du præsenteret for, hvad du helt konkret kan gøre for at forbedre dig på ved det pågældende punkt.

De tre ovennævnte værktøjer er de mest gængse og bruges ofte, når man skal måle hastigheden på et website.

Hvad er en page speed rapport, og hvordan skal den forstås?

Det kan virke en smule uoverskueligt, når du første gang præsenteres for en page speed rapport. Herunder ser du et udsnit fra en hastighedsrapport, jeg lige har kørt for Powers hjemmeside. Den tager vi lige udgangspunkt i til eksemplet her. Der er her gjort brug af værktøjet GTmetrix.

Man kan ligeledes folde de forskellige anbefalinger ud og blive præsenteret for mere specifikke detaljer om, hvad den enkelte anbefaling indebærer, og hvad man ville kunne opnå ved at implementere det:

Det første step i processen med hastighedsoptimering af dit WordPress website vil altid være, at du danner dig et overblik over, hvordan det står til med hastigheden via et af tre førnævnte værktøjer. Du kan selvfølgelig også vælge at gøre brug af to eller alle tre værktøjer, hvis du gerne vil have et endnu mere varieret og fyldestgørende indblik i, hvordan det står til. De forskellige værktøjer vil nemlig højst sandsynligt præsentere dig for forskellige resultater, da de måler og viser resultater på forskellige måder.

På nuværende tidspunkt skal du ikke lade dig afskrække af “Minify JavaScript”, “Leverage browser caching”, “Serve scaled images” og de mange andre fagbegreber, du finder i sådan en page speed rapport. Du behøver nemlig ikke at være hardcore udvikler for at være i stand til at hastighedsoptimere din WordPress-hjemmeside på egen hånd ud fra sådan en rapport. Der er hjælp at hente, og det kommer vi til nu.

Hvordan kan jeg forbedre hastigheden på min WordPress-hjemmeside?

Herunder vil jeg komme ind på forskellige trin, som du anbefales at gå igennem, når du skal forbedre hastigheden på dit website. Der findes ikke nogen komplet opskrift, og som nævnt tidligere vil det også være forskelligt, hvor det enkelte website halter efter, og dermed hvor der er plads til forbedring. Men de forskellige trin, vi kommer til at gennemgå her, er vigtige grundprincipper, som er relevante for langt de fleste WordPress-hjemmesider.

Når du skal optimere hastigheden på dit WordPress website, så er der en lang række plugins, der kan gøre det sure arbejde for dig og spare dig for en masse tid. Det er oplagt for dig, der måske ikke orker eller i det hele taget er i stand til at dykke ned i den dybereliggende kode på hjemmesiden for at foretage de nødvendige implementeringer, der skal til for at forbedre hjemmesidens hastighed.

Installerer du de rette plugins, og sørger du for at sætte flueben ved de rette indstillinger, er du allerede godt på vej mod et hurtigere website og dermed også en mere behagelig oplevelse for dine brugere. Hastigheden på et website og brugeroplevelsen er nemlig i høj grad to ting, der går hånd i hånd.

Der findes efterhånden ufattelig mange plugins, der alle i og for sig påstår at være i stand til at udføre det samme stykke arbejde – nemlig at hastighedsoptimere. Man bør som hovedregel gå efter anerkendte plugins, der har mange (gode) anmeldelser og som er kompatible med ens nuværende version af WordPress.

Søger man eksempelvis efter “page speed” i junglen af WordPress plugins, vil man – som du kan se herunder – få intet mindre end 2677 resultater. Hvis man ingen forstand har på page speed optimering, kan det selvfølgelig virke en anelse overvældende. Ender man med at installere flere plugins, der alle har til formål at optimere hastigheden på websitet – og som endda optimerer specifikt på de samme parametre – kan man også risikere, at de går i konflikt med hinanden, og det ønsker vi på ingen måde. Derfor er det altid godt at lave et grundigt forarbejde og kun udvælge og installere dét eller de plugins, man har allermest brug for.

For at gøre det lidt mere overskueligt vil jeg i det følgende dele WordPress hastighedsoptimeringen op i 7 forskellige trin, så du kan bruge det som en tjekliste til at finpudse dit eget website.

1. Vælg et WordPress tema med fokus på page speed

Udover at det er en fordel, at et tema er bygget med fokus på page speed, så er det ligeledes en fordel, når et tema fungerer godt med de mest populære page builders. Mange brugere foretrækker page builders som Elementor og WPBakery, da de gør det ekstremt nemt at bygge et website vha. drag and drop. Så vælger man et tema, der både har fokus på hastighed og som samtidig gør det muligt at bruge en af de gængse page builders på markedet, så har man i hvert fald gjort et fornuftigt forarbejde.

Et eksempel på et tema, der forsøger at forene de to verdener er Astra, der bryster sig af at være et customizable lightweight tema, som er simpelt bygget med muligheden for at gøre brug af Elementor.

Der findes mange WordPress-temaer, som er bygget med specifikt fokus på hastighed, så man helt fra starten af har et fornuftigt fundament at bygge videre på, når man skaber sit website. Dermed har man gode muligheder for at opretholde et hurtigt website hele vejen igennem, hvis man ellers sørger for at holde sig inden for rammerne for, hvad der er fornuftigt; f.eks. at man ikke uploader billeder, der fylder adskillige megabytes, men at man i stedet sørger for at komprimere dem. Dét – og meget andet – kommer jeg også ind på senere.

Et tema, der ofte nævnes som et af de mest populære på markedet for webdesignere, er Divi. Skaberne af temaet påstår, at det ikke kun er et tema, men at det i lige så høj grad er et komplet design framework, der gør det muligt at designe og customize det i én uendelighed og helt fra bunden af. Det kunne også være en mulighed for dig, der ønsker et tema med adskillige muligheder for at skræddersy hjemmesiden, præcis som du ønsker.

2. Vælg en god hostingudbyder – og hvilken skal man vælge?

Noget af det næste du bør gøre med henblik på at etablere et solidt fundament for dit website er at sørge for at vælge en fornuftig hostingudbyder.

Og hvorfor er det vigtigt, tænker du måske?

Som bekendt fokuserer artiklen her på hastighedsoptimering af WordPress hjemmesider, så det er selvfølgelig oplagt at vælge en hostingudbyder, hvor der er fokus på page speed, så du sikrer dig selv så gunstige muligheder som muligt i den henseende.

Der findes som udgangspunkt tre forskellige typer af hosting, som er relevante at nævne i den her forbindelse. Lad os lige kort ridse dem op her:

1. a) Shared hosting

Her er der tale om hosting, hvor man deler ressourcer og plads med en hel masse andre hjemmesider, der ligger på samme server.

Fordelene ved det kan være, at det er en billig og ret nem løsning. Den kræver samtidig ikke som sådan nogen teknisk indsigt eller vedligeholdelse fra din side af.

Ulempen her kan være, at du kan risikerer nedetid, hvor din hjemmeside ikke vil være tilgængelig. Det kan være kritisk, hvis potentielle kunder ikke kan besøge dit website, og du dermed går glip af vigtig indtjening. Nedetiden kan opstå, fordi du jo deler pladsen på serveren med andre hjemmesider, og får én af de andre hjemmesider pludselig en enorme mængde trafik eller bliver udsat for hackerangreb, så kan det altså inddirekte gøre livet surt for dig også.

Min anbefaling til små websites som jeg selv benytter (bemærk: Affiliate link)
E-studio.dk får min varmeste anbefaling. De kører med Lightspeed Server og anvender cPanel. E-studios små pakker er både hurtigere end konkurrenterne såsom Simply.com og One.com – og så er det billigere.

1. b) Cloud server eller VPS

Med en Virtual Private Server (VPS) eller cloud server har du den store fordel, at du får tildelt en specifik mængde plads på en server, som ene og alene er tiltænkt dig og dit website – plads, som du altså ikke skal dele med andre.

Det er naturligvis en fordel, at du ikke skal dele med andre, og at du i højere grad er herre over dit setup, så risikoen for at dit website lægges ned af trafik på hjemmesider, du ellers ville have delt pladsen med mindskes. Med denne type af server kan du også – modsat shared hosting – nemmere skalere op, hvis der bliver brug for mere plads og omvendt også nedskalere, når behovet ikke er der længere.

Ulempen kan her være, at denne løsning er dyrere end f.eks. shared hosting.

1. c) Dedikeret server

Vil du i endnu højere grad være herre i eget hus og have fuld kontrol over din serverløsning, er det her måske løsningen for dig. Her er der normalt tale om en decideret fysisk server, hvor man ikke deler plads og ressourcer med andre, og her har man altså dermed serverens fulde kapacitet til rådighed. Her minder fordelene meget om dem, der er for cloud server/VPS. I dette tilfælde er den helt store fordel bare som sagt, at man har en hel server for sig selv og dermed endnu flere kræfter til rådighed.

Ulempen er, at der her tale om en dyrere løsning.

Hvilken WordPress hosting skal man vælge?

Der vil altid være fordele og ulemper, uanset hvilken løsning man ender med at vælge. Det handler meget om, hvilke behov man har, og hvor tung trafik man regner med at skulle tage imod – både nu og på længere sigt. Det kan selvfølgelig være en god idé at vælge et lidt stærkere setup nu og her, hvis man allerede nu ved, at der på sigt er behov for, at hjemmesiden skal kunne klare en vis mængde trafik.

Én af de løsninger, jeg ofte vender tilbage til og altid har haft gode erfaringer med, er SiteGround. Det er et amerikansk foretagende, der efterhånden har eksisteret i mange år og som sikrer en bundsolid hosting af dit website. Hos dem er det muligt at vælge både shared hosting, cloud server og dedikeret server.

Så vælger man eksempelvis at starte ud med en shared hosting-løsning, så kan man altid opgradere til en af deres mere professionelle løsninger senere hen, når behovet er der.

Èn anden fordel ved SiteGround er deres support, som er tilgængelig 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage og 365 dage om året. De er som regel utrolig hjælpsomme ved selv de mindste problemstillinger, man måtte stå med i forhold til sin hosting.

Update: I dag vil jeg anbefale Cloud hosting som et oplagt valg. Det er det vi i dag tilbyder vores kunder for at opnå de bedste resultater og den hurtigste hjemmeside.

3. Komprimér billederne på din WordPress-hjemmeside

En af de ting, der i den grad er værd at fokusere på, når vi snakker optimering af hastigheden på en hjemmeside, er billeder. Uploader du billeder uden at tænke over, hvor meget de egentlig fylder, kan du risikere, at du uploader alt for store billeder, der gør stor skade på sidens page speed. Jo mere et billede fylder, jo længere tid vil det tage for browseren at indlæse det og hjemmesiden i det hele taget.

Mange orker måske ikke at bruge tid på at komprimere billeder, inden de uploades, så de fylder så lidt som muligt, og derfor vælger mange i stedet blot at smide billederne op i fuld opløsning. Det er virkelig no-go.

Der findes en lang række plugins, der kan hjælpe med at komprimere billederne på dit website, så du selv slipper for at gøre det. Èt af dem er Smush, som er et utrolig populært plugin, som rigtig mange ejere af WordPress-hjemmesider gør brug af. Det kan først og fremmest hjælpe dig med at komprimere og optimere dine billeder, uden at det går ud over billedkvaliteten. Det gør i det hele taget arbejdet langt nemmere, så du ikke manuelt skal sidde og komprimere ét billede ad gangen i f.eks. Photoshop.

Jeg kan varmt anbefale Smush, og de 1+ million brugere samt de mange positive anmeldelser taler også et tydeligt sprog om, at der her er tale om et plugin, der formår at skabe reel forbedring, når vi snakker optimering af billeder.

4. Lazy loading af billederne på dit website

De fleste hjemmesider gør brug af billeder på den ene eller anden måde, og mange gør også brug af videoer. Skal browseren indlæse alle dine billeder og videoer på en given side – også dem, man slet ikke ser ved første øjekast og som er placeret længere nede på siden – så kan det tage lang tid. I hvert fald hvis billederne og videoerne skal indlæses på én gang.

Det er her, lazy loading kommer ind i billedet. I stedet for at indlæse samtlige billeder og videoer på én gang, hvilket kan være lidt af en mundfuld, indlæser man med lazy loading kun dét, der er synligt på brugerens skærm ved første øjekast. Det er først, når brugeren scroller ned til billederne og videoerne længere nede på siden, at de indlæses, og det er meget fordelagtigt ift. page speed.

Til formålet findes der mange plugins, der kan være behjælpelige, og ét af dem er faktisk førnævnte Smush, der gør det supernemt at implementere lazy loading på din hjemmeside (se nedenstående billede). Det kræver kun et par flueben.
Så udover at være et plugin, der komprimerer billeder, kan Smush faktisk også hjælpe med lazy loading.

5. Få styr på caching og få en lynhurtig WordPress-hjemmeside 

Hvis du ikke ved, hvad caching indebærer, så kommer her en hurtig forklaring, der forhåbentlig kan gøre dig en smule klogere på begrebet.

Med caching sørger din webhost for at lave en statisk kopi af indholdet på din hjemmeside. Statisik indhold kan indlæses hurtigere, da browseren ikke er tvunget til at lave en masse forespørgsler mellem database og server og finde ud af, hvad der skal præsenteres for brugeren. I stedet fortæller man browseren, at den blot skal præsentere brugeren for det statiske indhold, som den allerede kender på forhånd. Så kan vi altså springe et par trin over i hele loadingprocessen, og dermed kan brugeren præsenteres for hjemmesiden endnu hurtigere, fordi den kan huske indholdet.

Giver det ikke mening? Det er egentlig heller ikke altafgørende, at du forstår dig 100% på teknologien, der ligger bag. Det vigtige er, at du får installeret et velfungerende og troværdigt plugin, der tager sig af caching, så du kan levere en så hurtig og dermed brugervenlig oplevelse som muligt for brugeren.

Der findes ekstremt mange plugins på markedet, der kan optimere og hjælpe med caching. Det kan være lidt af en jungle at skulle finde rundt i de mange muligheder.

Et plugin, der dog længe har nydt bred anerkendelse og som er i stand til at skabe mærkbare resultater på den her front, er WP Rocket. Det klarer jobbet til perfektion, og ved at få styr på caching hjælper det dig endnu et skridt på vejen mod et (forhåbentlig) lynende hurtigt website.

Udover WP Rocket findes også W3 Total Cache og Autooptimize, som er meget fornuftige alternativer i denne henseende og som også kan tage sig af opgaven.

Fælles for flere af denne type af plugins er, at de foruden caching også kan hjælpe med forbedringer som f.eks. minify eller komprimering af CSS, JavaScript og HTML. Dét kan nemlig ofte være ting, der halter efter og som kan hjælpe betydeligt på en hjemmesides hastighed, hvis det altså fikses.

Herunder ses et eksempel på, hvordan man blot ved at sætte flueben i indstillingerne kan minify JavaScript med W3 Total Cache. Det kræver selvfølgelig, at din page speed rapport har fremhævet netop “Minify JavaScript” som noget, du bør forbedre.

6. Implementér CDN på dit WordPress website

I jagten på et så hurtigt website som muligt kan implementering af CDN være noget, du måske bør overveje. Inden du kaster dig ud i det, er det dog vigtigt at afklare, om du reelt har brug for det. Det afhænger nemlig i høj grad af dine behov, og af hvor stort et setup du egentlig har brug for. Det er ikke alle, der har brug for CDN.

CDN (Content Delivery Network) indebærer, at indholdet på din hjemmeside ikke i alle tilfælde bliver leveret til brugeren af din egen server i f.eks. Europa, når det skal leveres til brugeren. Har man implementeret CDN, og en bruger fra f.eks. USA forsøger at tilgå indholdet på hjemmesiden, vil CDN’en ved hjælp af nærmeste server, som formentlig i dét tilfælde vil være placeret i USA, vise indholdet ved hjælp af netop den. Dermed kan du i bedste fald spare brugeren i USA for indlæsningstid, og indlæsningen sker altså dermed hurtigere, end hvis indholdet i stedet skulle sendes ud fra en server placeret i Europa.

Om man bør implementere CDN vil som regel afhænge af, om man rent faktisk har – eller forventer at have – besøgende fra flere forskellige lande og verdensdele. Forventer man det, kan det give mening med CDN. Hvis du blot forventer at have besøgende fra Danmark – og måske ikke ekstremt mange af slagsen – er det højst sandsynligt ikke relevant for dig med CDN.

Der findes i øvrigt gratis løsninger på markedet, når vi snakker CDN. Én af dem er Shift8 CDN. En gratis løsning vil – meget naturligt – ikke give dig de samme muligheder for kontrol og tilpasning, som en betalt løsning vil, men det kan være fint til dig, der ikke har det helt store behov endnu.

7. Optimér din WordPress-hjemmesides database

Her er det oplagt at gøre brug af det plugin, der hedder WP-Optimize. Det er et plugin, der hjælper med at foretage en grundig oprydning i din hjemmesides database, så unødvendigt indhold slettes og filer, der kan komprimeres, bliver komprimeret for at spare plads. Unødvendigt indhold kan f.eks. indebære kladder og tidligere gemte ændringer af blogindlæg. Det er ting, der optager plads, og som man sagtens kan slette, uden at der sker noget ved det. Når et blogindlæg er udgivet, er der ikke brug for, at der ligger gamle kladder af det i databasen.

WP-Optimize er et genialt værktøj til det formål, og derfor anbefaler jeg, at man sørger for at få det installeret til dette formål.

Nu begynder det “hårde” arbejde 

Når du skal optimere hastigheden på dit website, kan det være en god idé at tage ét af trinnene nævnt her i guiden ad gangen, og efter hvert trin kan du køre en speed test, så du ved selvsyn kan se, hvordan og hvorledes hastigheden forbedres skridt for skridt. Gør du det efter hvert trin, kan du nemmere følge processen fra start til slut, til når du til sidst forhåbentlig står med en hjemmeside, der indlæses markant hurtigere, end den gjorde, inden du gik i gang med WordPress hastighedsoptimeringen.

Det kan være med til at give dig en bedre forståelse for, hvad der i praksis sker, når du aktiverer et plugin, og specifikt på hvilke områder det enkelte plugin går ind og forbedrer din hjemmesides hastighed.

Det vil altid være forskelligt fra website til website, hvad der kan forbedres, og i hvor høj grad de nævnte plugins går ind og gør en markant forskel. Der er ingen “no size fits all”. Det gælder i denne sammenhæng, og det gælder også i så mange andre sammenhænge, når vi snakker udvikling og optimering af hjemmesider.

Nu begynder arbejdet, og i realiteten er det faktisk ikke så hårdt et arbejde, du står overfor, som man måske kunne frygte. For som nævnt findes der en lang række plugins på markedet, som er i stand til at hjælpe dig markant og spare dig for en masse tid i jagten på et lynhurtigt website.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen her, eller hvis du har brug for vejledning og gode råd til, hvordan lige præcis din WordPress hjemmeside kan hastighedsoptimeres.

Hastigheden på et website er en meget vigtig faktor for den samlede brugeroplevelse. Man kan argumentere for, at page speed er det allerførste indtryk, brugeren får af dit website, og bruger din hjemmeside adskillige sekunder på at indlæse, er du allerede bagud fra start af.

Som nævnt i begyndelsen af artiklen her, er der skræmmende stor risiko for, at brugeren vælger at forlade websitet, hvis vedkommende skal vente for længe på, at siden indlæses. WordPress Hastighedsoptimering er et område, du er nødt til at dedikere tid og ressourcer til at få godt styr på.

Forhåbentlig er du i løbet af artiklen her blevet klogere på, hvordan du selv kan give dig i kast med at optimere din egen WordPress-hjemmesides hastighed.